Jubilæumsskrift, 1948 - 1988

1 2 3 4 5 6 »

Også ulovligt dyrehold vakte debat. Nogle holdt høns, andre fodrede vildkatte om sommeren og lod dem passe sig selv om vinteren. Omstrejfende hunde og problemer med hundes efterladenskaber har i alle årene været et aktuelt diskussionsemne.

I 1952 blev grøfterne ved Tangevej renset op og vejen gjort i stand med grus og tjære; området kom til at lig­ge i »mellemzonen« med mulighed for at kunne rykke ind i »inderzonen«, når der blev anlagt kloak og rigtige veje. I 1953 blev der indlagt permanent vand på grun­dene med en målerbrønd og et tappested ved siden af brønden for en pris af 350 kr. pr. parcel.

Gamle mursten renses for at blive til nyt hus, 1956.

Fra år til år var der kommet flere og flere huse. Mange var bygget så godt, at de kunne bruges til helårsbebo­else. Det var ulovligt at bo der hele året, men alligevel var der i 1953 seks familier, der overvintrede i deres huse, skønt der hverken var veje, kloakker eller elekt­ricitet. Til opvarmning og madlavning brugte de petro­leum eller flaskegas. Til belysning brugtes petro­leumslamper. Der var ikke nogen renovationsord­ning. Det affald, der kunne brændes, blev afbrændt i gamle olietønder, og det, der kunne rådne blev gravet ned. Glas, metal og lignende pakkede man ind og tog med ind til skraldebøtterne i København. Det kunne lade sig gøre at få indlagt elektricitet fra 1953, hvis man var villig til at betale de elektricitetsstolper, der skulle bruges. Kloakker og veje blev anlagt i løbet af 1958-60, og da området i 1961 rykkede ind i »inderzo­nen«, gik der rigtig gang i helårsbyggeriet. Flere der boede i små dårlige lejligheder og havde en beske­den indtægt, gik igang med selv at bygge deres hel­årshus.

FORRETNINGER

Der var mulighed for at købe ind hos købmændene i Skovlunde, men skulle man til en slagter eller isen­kræmmer, måtte man op på Frederikssundsvej.

Der var ingen bager i den nærmeste omegn, men daglig kom der en mælkemand kørende og ringede med sin klokke. Italieneren Sebastino Ferrara fik i 1952 tilladelse til at åbne en iskagebod på sin grund på hjørnet af Tangevej og Tjørnevænget. Efterhånden udvidedes varesortimentet, og iskageboden blev i årenes løb udbygget til en købmandsforretning og en slagterforretning. Forretningerne blev i 1963 solgt til Bernhard Hansen, der fik tilladelse til »salg af stærke drikke«. De to forretninger blev i 1974 omdannet til et minimarked, som i 1977 blev ført videre af datteren, Nina Hansen.

På Hasselvej var der en overgang en kiosk og på Kløv­ertoften et vaskeri. Desuden åbnedes en glarmester­forretning på Birkeengen og en damefrisørsalon på Hasselvej.

VEJPROBLEMER

Fra 1953 og fremefter blev området mellem parcel­foreningen og Harrestrupvej bebygget og vejene ført igennem til Harrestrupvej. Hybenvænget blev anlagt som en bred vej med rabatter ved siden, så den sene­re kunne udvides, da den var planlagt som en hoved­trafikåre med forbindelse til Dyrehegnet. Dette blev imidlertid ikke til noget, idet man i 1970 placerede Rosenlundskolen netop der, hvor Hybenvængets for­længelse skulle have været.

Da man i begyndelsen af halvfjerdserne anlagde Askeengen og Lindeengen, var det planen, at disse veje skulle have tilkørsel fra en planlagt vej, Sydbuen, som skulle gå fra Ballerup Boulevard ved Vestfor­brændingen til Vestbuen i Ballerup. Dette blev imid­lertid heller ikke til noget. Resultatet var, at tilkørsel til de to veje kun kunne ske ad Harrestrupvej og gennem sidevejene mellem Harrestrupvej og Ejbyvej.

Dette bevirkede, at Toftholm fik nogle meget store problemer med gennemkørende trafik.

Kommunen eksproprierede i 1967 dele af grundene langs Bybjergvej for at gøre den bredere, da det var den korteste af vejene og derfor også den bedst egne­de til at tage trafikken. I 1973 var trafikken imidlertid vokset så meget, at kommunalbestyrelsen betalte fir­maet Anders Nyvig trekvart million kr. for at lave et for­slag til afhjælpning af problemerne.

Forslaget gik ud på at lukke samtlige veje ved Tange­vej. Hovedparten af de beboere, der boede mellem Ejbyvej og Tangevej var meget interesserede i dette, mens de der boede langs Tangevej og mellem Tange­vej og Harrestrupvej var skarpe modstandere af for­slaget. Der opstod en voldsom strid mellem forenin­gens medlemmer. Der blev holdt mange møder og skrevet et utal af læserbreve i lokalbladene.

Da kommunalbestyrelsen i 1974 lukkede Bybjergvej og Birkeengen med bomme ved Tangevej på trods af kraftige protester fra beboerne på de andre veje, var vreden mod politikerne meget stor. Lukningen af de to veje bevirkede, at de andre sideveje fik mere trafik. I stedet for at gennemføre Anders Nyvigs projekt, lave­de man en forsøgsordning med oplukkelige låger ved sidevejenes udmunding i Harrestrupvej.

Ordningen fungerede ikke, da bilisterne ikke lukkede lågerne efter sig, når de var kørt igennem.

Da Bikubebebyggelsen i den sydlige ende af Tange­vej blev anlagt, stadig uden at gennemføre Sydbuen, øgedes trafikken i området. I 1986 betalte kommunen Anders Nyvig ½ million kr. for at lave en trafikunder­søgelse med henblik på at foretage en trafikdæmp­ning ved at gøre Tangevej til en §40 vej med bump og vejindsnævringer.

Alt i alt er der ofret mere end 1½ million kr. på planer og undersøgelser, uden at problemet med den uved­kommende, gennemkørende trafik er løst.

1 2 3 4 5 6 »

Foreningens historie

Parcelforeningen Toftholm blev stiftet den 2. marts 1948.

Fra 1948 til idag har området udviklet sig fra en pløjemark til et fuldt udbygget villakvarter med mange huse i millionklassen.

Jubilæumsskriftet, som er gengivet her, blev produceret og udgivet i 1988, i anledning af parcelforeningens 40-års jubilæum.

En vellignende kopi af det originale jubilæumsskrift (velegnet til at printe) kan hentes her »

Skovlundes historie

Uddrag fra bogen: "Skovlunde før og nu", af Svend Jørgen Jensen (publiceret af Omegnens Fritidshaveforening, Harrestrup). »

Parcelforeningen Toftholm