|
Jubilæumsskrift, 1948 - 1988
1 2 3 4 5 6 »
Gårdene var meget faldefærdige.
Bygningerne var meget forfaldne, og man søgte kommunen om tilladelse til at rive dem ned, men sognerådsformanden nægtede at give tilladelsen. I løbet af efteråret blæste en af længerne om.
ARBEJDET MED HAVERNE
Så snart jorden var tjenlig, gik man i gang med at bearbejde den. Det var stiv lerjord, der var et pløre og ælte, når det havde regnet, og den var hård som cement, når det havde været tørvejr et stykke tid.
Hasselvej 1949.
Mange betalte en gartner 15 kr. for at fræse jorden, og så var det med at komme i gang med at rive sten og kvikrødder sammen i store bunker. Når kvikrødderne var tørret, blev de brændt.
I løbet af foråret fik mange plantet frugttræer, buske og hække. Frugttræerne kostede 4 kr. stykket og frugtbuskene 1,50 kr. Desværre gik mange ud, da det var svært at passe det nyplantede med vanding.
I starten måtte man hente vand helt nede ved gårdene, men ukrudtet trivedes. Hvis man en søndag havde renset et stykke for ukrudt, var det umuligt at se, hvor man havde renset, når man kom igen ugen efter. Nogle anskaffede en le for at holde ukrudtet nogenlunde nede. Når man brugte leen, skulle man være forsigtig, da der var lærkereder i græsset, ligesom der kunne sidde en hareunge skjult.
Hasselvej 1950.
Der var meget åbent. Man kunne se fra den ene ende af udstykningen til den anden og havde en pragtfuld udsigt ind over København. Det var meget blæsende, og der var ingen steder at gå i læ for blæst og regn. En chauffør, der kom derud med materialer, sagde: »Jeg kan ikke forstå, at I kan holde ud at være på denne prærie«. Det var før, der blev indført weekendordninger, så de fleste havde kun søn- og helligdagene til at passe haverne i. Mange fandt kampen mod ukrudtet for hård og lod det gro, andre solgte. Nogle havde svært ved at afse de 24 kr. om måneden og solgte af den grund. Om efteråret bandt man aviser om de små træer, for at harerne ikke skulle ødelægge barken om vinteren.
De fleste boede i København og tog turen ud til Skovlunde på cykel ofte belæsset med udplantningsplanter, værktøj, madpakke og termoflaske. S-toget gik kun til Vanløse.
Bybuen (tidligere Torvevej) med jernbanen i baggrunden (1949).
Derfra kunne man så fortsætte med Frederikssundstoget, der gik hver anden time. I Skovlunde standsede toget ved et lille trinbræt, hvorfra en trappe, der var lavet af gamle jernbanesveller, førte ned til en lille rød træbygning, hvor der var et lille venterum og et billetsalgssted, der tillige fungerede som posthus. En mand betjente begge dele. Mellem jernbanen og Skovlunde landsby var der åbne marker og gartnerier.
1 2 3 4 5 6 »
|
|
Foreningens historie
Parcelforeningen Toftholm blev stiftet den 2. marts 1948.
Fra 1948 til idag har området udviklet sig fra en pløjemark til et fuldt udbygget villakvarter med mange huse i millionklassen.
Jubilæumsskriftet, som er gengivet her, blev produceret og udgivet i 1988, i anledning af parcelforeningens 40-års jubilæum.
En vellignende kopi af det originale jubilæumsskrift (velegnet til at printe) kan hentes her »
Skovlundes historie
Uddrag fra bogen: "Skovlunde før og nu", af Svend Jørgen Jensen (publiceret af Omegnens Fritidshaveforening, Harrestrup). »
|