|
Jubilæumsskrift, 1948 - 1988
1 2 3 4 5 6 »
Heksen til St. Hans bålet..
STORMFULDE GENERALFORSAMLINGER
Den første bestyrelse bestod af stabile, forsigtige kolonihavefolk, der var indstillet på, at der skulle spares sammen, inden man skulle udlægge vandledninger og anlægge slaggerveje. Men en del medlemmer var interesseret i at få gjort området byggemodent hurtigst muligt, og de mente, at det var klogest at tage lån. Som en udtrykte det: »Hvis jeg sætter en bajer i banken, kan jeg have en sodavand«.
Området lå i »yderzonen«, hvilket vil sige, at det kun måtte benyttes til sommerbeboelse. Der kunne ikke foreløbigt laves veje, kloakker, eller permanent vand, ligesom man ikke kunne få elektricitet.
De første år blev generalforsamlingerne holdt i Folkets Hus på Jagtvej. De var ofte præget af en meget fjendtlig, kritisk debat med grove, uberettigede beskyldninger mod bestyrelsen. På den ordinære generalforsamling i november 1948 blev kassererens regnskab forkastet. Nogle medlemmer, der var uddannede revisorer, mente, at regnskabet ikke var ført tilstrækkeligt professionelt. De insinuerede ganske ubegrundet, at kassereren havde svindlet. Kassereren nedlagde i vrede sit hverv og solgte sin grund, forurettet og bitter. Debatterne på generalforsamlingerne trak ofte så langt ud, at den sidste sporvogn var kørt, inden mødet var slut.
FLYVEPLADSEN
Problemer var der mange af. Allerede på den ordinære generalforsamling i marts 1949 kom der klager over flyvepladsen, og disse klager fortsatte med forøget styrke fra år til år. Morian Hansen havde flyveskole, og de mange starter og landinger, samt overflyvninger i lav højde var frygtelig generende. Det blev yderligere forværret, da man i 1964 udvidede med en ny startbane, og da der blev etableret taxaflyvning og ruteflyvning til Anholt, Læsø og Samsø. Først da flyvepladsen blev nedlagt 31. december 1980 var problemet løst.
Skovlunde flyveplads 1978.
ANDRE PROBLEMER
Foreningen havde kun udgifter af gårdene og ville gerne af med dem. Men det var svært for kommunen at finde et andet sted at genhuse de to »husvilde« familier. Da det endelig lykkedes, og tilladelsen blev givet til at rive gårdene ned, blev jorden udstykket til grunde.
De første år var der på Hasselvej en rævefarm, der gav store lugtgener over store dele af udstykningen. Da rævene kastede hvalpene på grund af støjen fra flyvepladsen, blev den omdannet til en minkfarm, men det gjorde ikke lugtgenerne mindre. Senere blev den lavet til hønseri, som blev nedlagt i midten af halvtredserne.
Da man gik i gang med at anlægge haverne, dækkede man en grøft til i skellet til marken langs Harrestrupvej med det resultat, at der opstod oversvømmelse specielt på Hybenvænget. Det gav hidsige diskussioner på generalforsamlingerne. Skulle der drænes? Hvem skulle betale? Foreningen eller de grundejere, det var gået ud over? Helt galt blev det i den regnfulde sommer 1954, hvor store dele af området stod under vand. Bestyrelsen gav pålæg om, at haveejerne skulle grave en rende i en afstand af en meter fra hækken, så vandet kunne blive ledt ud i grøfterne på Tangevej og Ejbyvej.
Tjørnevænget den regnfulde sommer 1954.
En overgang var det et stort problem, at der var mange grunde, der ikke blev passet. En del spekulanter havde købt en grund og ventede blot på, at den skulle stige i værdi. Naboerne klagede over ukrudtet, der spredtes for alle vinde. På et vist tidspunkt lod bestyrelsen de forsømte grunde pløje på ejernes bekostning.
1 2 3 4 5 6 »
|
|
Foreningens historie
Parcelforeningen Toftholm blev stiftet den 2. marts 1948.
Fra 1948 til idag har området udviklet sig fra en pløjemark til et fuldt udbygget villakvarter med mange huse i millionklassen.
Jubilæumsskriftet, som er gengivet her, blev produceret og udgivet i 1988, i anledning af parcelforeningens 40-års jubilæum.
En vellignende kopi af det originale jubilæumsskrift (velegnet til at printe) kan hentes her »
Skovlundes historie
Uddrag fra bogen: "Skovlunde før og nu", af Svend Jørgen Jensen (publiceret af Omegnens Fritidshaveforening, Harrestrup). »
|