Parcelforeningen Toftholm

Skovlunde - byen, hvor man lever

Parcelforeningen Toftholm er en grundejerforening beliggende i Skovlunde Syd. Foreningen blev stiftet den 2. marts 1948. Fra 1948 til idag har området udviklet sig fra en pløjemark til et fuldt udbygget villakvarter med mange huse i millionklassen. Området er meget attraktivt, tæt ved store indkøbscentre, kun 12 km til Københavns centrum og tæt ved store rekreative områder.

Parcelforeningen Toftholms formål er at varetage medlemmernes interesser i forbindelse med deres ejendom over for de offentlige og kommunale myndigheder, samt forestå arrangementer af interesse for medlemmerne.

Nyheder

26. januar 2017:

Årets generalforsamling er den 23. marts kl. 19 i Skovlunde Medborgerhus.

 

Vedr. vejbelysning:

Kommunen er i gang med at etablere ny vejbelysning i vores område. Bestyrelsen er i dialog med kommunen for at påvirke, at ulemperne for vores grundejere bliver mindst mulige. Du kan høre mere på generalforsamlingen den 23/3 2017 eller på dette link www.ballerup.dk\vejbelysning (se under Modernisering i Skovlunde).

21. marts 2017:

Der er lagt billeder fra fastelavn ind i foreningens galleri. Du finder galleriet nederst i denne spalte.

 

Tur rundt i Harrestrup Ådal:

Søndag den 7. maj kl. 14-16 er der arrangeret tur med en naturvejleder. Vi mødes ved Larsbjerggård og går tur i området syd for golfbanen, hvor vi ser på naturen og fuglelivet omkring regnvandsbassinerne ved Svanesøen og vandhullerne ved Storvej.

Hvis der er tid går turen også til Haraldsmindeområdet på den anden siden af motorvejen.

 

Tilmelding sker til webmaster@gftoftholm.dk

 

3. februar 2017:

Pr. 1. april vil alle villaer i kommunen være en del af den udvidede affaldssorterings-ordning. En del af grundejerforeningen har i omkring 2 år deltaget i en forsøgsordning af den udvidede og grønnere affaldssortering.

 

Læs mere i dette brev fra kommunen (klik på teksten) og hold øje med nyt i Ballerup Bladet og på kommunens hjemmeside.

7. maj 2017:

Der er lagt billeder ind fra foreningens rigtig fine naturvandring i Harrestrup Ådal. Se Galleri.

11. juli 2017:

Seneste avis er lagt ind under fanebladet 'Avis'.

Galleri

Billeder fra foreningens arrangementer finder du via foreningens galleri. Du finder galleriet her.